LIVE

Tab&nars kortspil





... and I own, that to encourage the Practice of remembering and repeating those wise Sentences, I have sometimes quoted myself with great Gravity.

Stort tænkt, halvt ugjort, et arbejde under vejs, etc. herunder findes nogle ulæselige jpg'er i tilfældig rækkefølge. idéen med kortspillet kan opsummeres i det ene ord

Stemmesammenslyngning

Målet er at brokkerne herunder vil kunne trykkes som et rigtigt, virkeligt, aktuelt (som i ikke-virtuelt) kortspil man selvfølgelig kan spille kort med, men som også kan læses. Indimellem disse to aktiviteter er - under overskriften knald dine klassikere - ved at udvikle sig følgende koncepter:

Narrativ kabale

Kanonisk krig

Litterær sorteper

--- mere følger / til senere tydning:

... hænger man stadig på: tjah, altså, hmm: herover skulle man have kunnet læse citater og fragmenter uden angivne afsendere; først og fremmest en gætteleg og en øvelse i selvstændighed: tør du stole på din egen smag eller skal du have et egennavn til at slå sømmene i for dig? ofte er underskriften ikke det uvæsentligste en forfatter har skrevet ... den slags. iøvrigt citerede vi øverst Benjamin Franklin.

du er nu under broen // herefter vil du flyde forbi halvfærdige skikkelser i opløste cirkler langs bredden:

---

over indgangen til denne underside burde der nok stå et eller andet i stil med: KØR FORSIGTIGT, BROEN ER UNDER OPFØRSEL, eller som ham indianeren fra den-der bog siger det TRÆD VARSOMT OM FORÅRET, DA ER JORDEN GRAVID, eller måske på post-dansk: WE ARE EXPERIENCING TECHNICAL DIFFICULTIES.

En anden måde at sige det samme, der så kun ville være noget lignende, var, at det kommer nok engang, du danske sommer jeg elsker dig, hvor skoven dog er frisk og grøn, håbet står i en lidt mørkere tone.

Tålmodighed er en af kunstens første dyder, langsommelighed et vilkår på arbejdsmarkedet (du går da ikke over akkorden?!). En stribe kort ligger og venter på at tab&nars strukturreform træder i kraft. Som det så er, så såre, står der altså ikke andet end det, der hele tiden har stået her og som er:

jeg citerer andre for des bedre at kunne beskrive mig selv

livet er (kun?) et spil


Velkommen til Vor Frues Første Føljeton: Tab & Nars Kortspil

Beregnet løbetid: januar - juletid, 2006

Redaktion: Bo Vase & Chr. B. Korsgaard, ©

Mellem Montaigne og Morrisey finder Tab & Nars Kortspil sit rum. Om der kommer gedigen litteratur ud af det eller ej er det endnu for tidligt at vide, men udgangspunktet er da umiskendeligt af litterær natur: stjæl, din tyv, nar, din tamp, og blær dig, din taber, og slip afsted med det, hvis du kan. De vigtigste redskaber er en saks, en limstift og tre fugle, der trækker væk fra flokken afsted over den første eftermiddagstime og ud i det fri lige inden biblioteket lukker. Hvorom alting er, siger den gamle boghandler og klapper brillerne sammen, der er da i det mindste noget og det spræller i nettet.

Følg med. Vi uploader månedligt. Gud er stor. Forsvar Christiania. Klik på en Nar for at vende kortet. Find Faust og Spar Es, Morten, Nietzsche og en håndfortegnet skildpadde:

Tanken bag Kortspillet er at sende en stafet gennem det kreative landskab som ligger lige under gaderne. Med bidrag fra skiftende konstellationer, team-ups, af tekstforfattere og grafikere, håber Forlaget Tab & Nar at åbne en fløjindgang til skrift og billeder.

Kortspillet er en alternativ antologi af kortprosa, poesi, parafrase, ordsprog, aforistik, citater, haiku og andre fragmenter. Hvem véd om der sniger sig sonetter ind, og måske sælger vi en stribe som bannerreklamer for banker.

Flerfarvede lystråde fletter sig frem og tilbage i et voksende stof, der på adskillige måder er et virtuelt og interaktivt værk. Til allersidst er det læseren, der samler helheden gennem enkeltdelenes betydningsforskydninger. De små kapitlers rækkefølge er vilkårlig. Mulighederne er legio. Når året er omme, vil samlingen være komplet og dermed udgøre et brugbart, multifunktionelt kortspil; ideelt til kaffeborde, julegaver og lange busture.

Alle citater er redaktionen bekendt men hemmeligholdes indtilvidere af hensyn til den senere kommende Tab & Nars store Skattejagt™, hvor redaktionen stiller (fl)otte præmier på højkant.

Bidrag modtages med uansvarlig kyshånd på christian@tabognar.dk. Reglerne er lempelige og under løbende udformning, men såvidt står det fast, at hvert kort skal bestå af en titel, en tekst og en illustration, samt kortets værdi og kulør i modsatte hjørner.

Bidrag skal indsendes på pdf og have dimensionerne 70x110. Der skal også være en original til eventuel redigering. Man kan maile i forvejen og få tilsendt en skabelon til InDesign eller Illustrator.

Hjerter 1 Hjerter 2 Hjerter 3 Hjerter 4 Spar 1 Spar 2 Spar 3 Spar 4
Spar 5 Spar 6 Spar 7 Spar 8 Spar 9 Spar 10 Spar 11 Spar 12
Hjerter 2