PUBLIKATION

B Ø G E R




I fremtiden ser jeg tilbage på min længsel


Digte



Kender du det der med det moderne familieliv? ... nok ikke før du har læst doktor Es digtsamling, krænget - for ikke at sige vrænget - ud af netop dette ...



Valters Notater


Roman



Hvor han slap med Rosa fortsætter Aleksander Sajin sin fremfærd indenfor disciplinen Roman for Flere Stemmer. Et terapiforløb mellem en norsk psykoanalytiker og en flygtning fra balkan kører ligesom lidt eller faktisk helt af sporet og i sidste ende står intet mindre end hele verdens skæbne på spil.



Over ukendte morgeners bro


Digte



Hvis det der sker hver dag når du vågner op fra din søvn har noget med landskabet og årstidernes gang at gøre, kan det være du skulle læse mere i christian korsgaards debut. Hvis og hvis ... måske, måske ikke ... en digtsamling sådan lidt klassisk i snittet ...



Livet i nullerne


Digte, 100 sider



Sætningerne fosser frem og tilbage i thore bjørnvigs rablende samtidskarakteristik.

Tag ud at se verden hjemme fra lænestolen; læs som at flyve blandt kontinenter og sejle ned ad gader i stærk blæst.

Det er hverdagsiagttagelser, det er rejseerindringer og det er bebop og beat, "det er ordenes øgleyngel / der flimrer ud ad betydningernes overophedede spor."



Totenlieder


Digtsamling med mange sider, sådan cirka



Jonas Bruun forsøger at rette sproget ud og sige et eller andet. Skal man grine eller græde? Det kommer an på hvor ond man er. I hvert fald handler mange af de små brud-stykker om børn og dødsfald. Mange morbide kolbøtter blander sig søgende sammen med enkelte renhjertede sange. Henimod slutningen opdukker nogle prosa-sekvenser af en vis mægtighed (synes vi herinde).



Rosa


Dagbogsroman, 90 sider



Skildringen af en indvandrerkvindes prosaiske og alligevel poetiske hverdag i Danmark lige nu. Det meste fortæller hun selv i sine lyriske dagbogsblade, men historien får et par drejninger med den fiktive redaktør, der ikke blot laver fodnoter til hendes dagbog, men også er så berørt af fortællingen, at han kommer til at blande sig i teksten og langsomt taber overblikket fuldstændig. Lektørudtalelse her



At leve i en fortælling


Digte, 82 sider



Den kinesiskfødte dissident Jun Feng, også kendt som Jimbut, har skrevet en samling ligefremme kærlighedsdigte om det at rejse og at komme frem gennem tid og rum. Læs senturas begejstrede læsning her og lektørudtalelsen her.



Sange til Sandra


Digte, 56 sider



Kærlighedsdigte der - udover skønhed, viljestyrke og følelse - skal prises for at tale på to måder samtidigt: klart og dybt. Hvis du aldrig køber digtsamlinger, hvilket der er stor sandsynlighed for du ikke gør, skal det ikke være Sange til Sandra du heller ikke køber.


Længere nede over skyerne


Tekster fra SOSU-land
Antologi, 86 sider



Resultatet af en skrive-workshop afholdt af tab&nars flagskib, den vederhæftige og altid spraglede Doktor E (skaldupåtryk? skaldupå tryk? skaldu?!). Bevæbnet med energisk uimponerethed, et spansk rør og Doktor Es formelsamlinger søger 10 danskelever på Næstveds sosu-skole her ned i dybe biografiske brønde såvelsom fantasyverdener, absurdismer, oprop og sidst men ikke mindst poesien. Læs mere...



Fjolsernes hus


Roman, 178 sider



En grotesk samtids-roman, der med lige dele ærgrelse og medfølelse tager læseren med på en karruseltur i livet i København gennem de sidste femten år. Den foregår blandt nogle unge kollegiebeboere, der slås med et liv, de ikke forstår, men alligevel må leve. Selvmord, racisme, politik og sex er blandt de mange ting, som Anne Mette, Perker-John, Den Fede, Stefan og deres venner kæmper med i en dagligdag, der er lige så almindelig som den er fuld af en voldsom dramatik. Læs mere...

Mand i Uddrag


Roman, 75 sider



En beskrivelse af glidebanen mod rendestenen som den udfolder sig indefra for en halvung mand, der sover om dagen og lever sig selv ihjel op og ned af nattens Nørrebrogade og ind på steder som Café Heimdal, Louises Kro og Det rene Glas.
Mens mågerne ind imellem kredser uheldssvangert omkring ham og han forgæves forsøger at finde ud af hvad det er han mangler, er der altid tid til endnu en druktur. Helbreddet, især det psykiske, og det sociale netværk holder dog ikke evigt. Læs mere...



Påfaldende diskret


Spoken word, 25:23 min



Et selvstændigt værk, samtidig med at det er Mortens arbejdsskitser til Mand i uddrag. Han læser så nydeligt og en dagbladsanmelder har sammenlignet ham med Dan Turéll. Ordene er tilsat dragedræbende musik af Lars Koldkjær.



Styr på Dyr


Kortprosa



En alfabetiseret falbulade for børn og andre tosser om dyr og deres spisevaner. Læs – så længe lager haves – blandt andet om Zebraen der spiser Zeppelinere og fik sine striber, da den faldt ind i et nymalet stakit af zink, og Ålen der spiser åkander, åreknuder og årringe. Med forside af Poul Pava (ingen ringere).